Af Jakob Steen Madsen debattør
Der tales ofte om hvor svært det er for kvinder at begå sig i den danske filmbranche. Emnet kønsroller og kunstnernes eget køn kastes frem og tilbage i en skyttegravskrig, som ikke synes at have nogen ende. Min påstand er at vi snakker udenom kerneproblemerne, og ender i et sisyfos arbejde hvor ingen vinder eller gavner.
Biografen som institution eller kulturformidler er i mine øjne en af de primære årsager til tidens kønsrolleproblematik. Når vi går i biografen, er vi så kønsrolle ensporede i vores valg af film, at det bliver meget tydeligt hvorfor film vælges finansieret som de gør. Biograffilm deler sig i to genrer; “drengerøvs aktion film” og “bløde tøsefilm”. Man ser også meget tydeligt denne trend på tallene fra imdb og i hele blockbuster terminologien. Alligevel fokuserer filmdebatten på kvinderoller, kvindelige producenter, instruktører, manusforfattere osv. Som om vi kunne ændre folks biografadfærd ved at give dem et bredere udvalg.
De sidste 50 år har vi haft masser af “alternativer” til biografpublikummet, men nær ved ingen succes for de tradionelt omtalte “smalle” film. Vi kunne selvfølgelig påstulere at vi bare skal smide flere penge efter det og få flere smalle film op på lærredet, så ændrer folk nok adfærd. Mit argument er, at før vi diskuterer hele grundpræmissen om biografen som den primære sælger, så kommer vi ingen vegne.
De sidste 50 år har vi haft masser af “alternativer” til biografpublikummet, men nær ved ingen succes for de tradionelt omtalte “smalle” film. Vi kunne selvfølgelig påstulere at vi bare skal smide flere penge efter det og få flere smalle film op på lærredet, så ændrer folk nok adfærd. Mit argument er, at før vi diskuterer hele grundpræmissen om biografen som den primære sælger, så kommer vi ingen vegne.
Biografen er et sted de fleste frekventerer måske 2 gange i kvartalet, eller op til 4 gange hvis man er virkelig filmgal. Det er stadig kun max 8 timer på et kvartal. Vi konsumerer hundrede gange mere via andre medier.
I en tid hvor kunderne feks venter med at se en serie til der er en hel sæson, og afspiller trilogier og lignende som marathon via netflix eller på dvd, så er det et helt andet seermønster. Hvor tids biografpublikum vil i endnu højere grad end før, gå i biografen som en art event. Ofte med bedste venner eller romantiske interesser. Det vil jo i sig selv allerede pege kraftigt imod hvilken type film der vælges. De vil blive stærkt polariserede imod drenge aktion segmentet, eller “tøsefilm” romantiske komedier og lignende. Altså imod film som handler om enten den store visuelle oplevelse eller den sociale kontekst.
Selvom der produceres et uendeligt antal timers film, både “smalle” og “brede”, så er der et begrænset antal timers lærred-tid i biograferne. Der opstår et begrænset tidsvindue i langt højere grad end tidligere. Så når kunderne skal vælge hvad de skal gå ind og bruge tid på, bliver prioriteten i retning af film som er sensitive til ovenstående effekt og sociale kontekst.
Selvom der produceres et uendeligt antal timers film, både “smalle” og “brede”, så er der et begrænset antal timers lærred-tid i biograferne. Der opstår et begrænset tidsvindue i langt højere grad end tidligere. Så når kunderne skal vælge hvad de skal gå ind og bruge tid på, bliver prioriteten i retning af film som er sensitive til ovenstående effekt og sociale kontekst.
Markedsføringen af film gør det så endnu mindre sandsynligt at kunderne når i det hele taget at høre om de smalle og geniale film, og filmene er stort set umulige at fange mht det begrænsede tidsvindue i biografen.
Når folk idag ser serier og film via online services, har de meget bedre tid og kan informere sig selv via venner og proffessionelle kilder, anmeldersites og lignende. Den slags er ikke muligt ifht biografens udvalg, grundet den totale dominans for de store tripple A titler, der netop i deres markedsføringsmodel vil satse stærkt på de kønsrolle simplificerede titler.
Når folk idag ser serier og film via online services, har de meget bedre tid og kan informere sig selv via venner og proffessionelle kilder, anmeldersites og lignende. Den slags er ikke muligt ifht biografens udvalg, grundet den totale dominans for de store tripple A titler, der netop i deres markedsføringsmodel vil satse stærkt på de kønsrolle simplificerede titler.
På den måde er de “lavrisiko” film, med meget lille afkast, men med kæmpe sikkerhed. En smal film eller nytænkende film har generelt en højere risiko for ikke at give godt afkast, men de film der gør, giver et større afkast ifht investering.
Branchen er blevet låst fast i at sprede sine midler på de investeringer som giver mindre afkast ROI mæssigt, men har større sikkerhed mht regulært underskud. Man kan sammenligne det med investering i en IPO overfor Obligationer. Risikoviljen er svindende, og især mht de store investeringer.
Jeg vil derfor sige, at det er ikke en hemmelig patriarkalsk konspiration som ligger til grund for filmbranchens problemer, men en økonomisk model som er bundet op på risikovilje og biograferne som mellemmænd. Hvis vi skal problemet til livs skal vi helt undgå den dyre og kortsigtede markedsføringsmodel, og slet ikke fokusere på biografen som sælger.
Filmbranchen bør helt afvikle den gamle model og primært flytte sit marked over på de digitale medier. Dette ville også gavne både nye markedsføringsmodeller, som i langt højere grad vil blive tovejs og social medie orienterede. OG det ville tvinge biograferne til at genopfinde sig selv i helt nye og mere interessante udgaver. Specielt mht specialisering ifht segmenter, og som showroom og eventhuse.
Filmbranchen bør helt afvikle den gamle model og primært flytte sit marked over på de digitale medier. Dette ville også gavne både nye markedsføringsmodeller, som i langt højere grad vil blive tovejs og social medie orienterede. OG det ville tvinge biograferne til at genopfinde sig selv i helt nye og mere interessante udgaver. Specielt mht specialisering ifht segmenter, og som showroom og eventhuse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar