Kongeriget Danmark klarer sig altid godt på film og TV fronten. Med nærmest videnskablig præcision er støtte- og distributionssystemer, udviklingsprocesser og alt andet sat på formel. Men små tegn på træthed er begyndt at vise sig i den ellers så solide og moderne filmmaskine. Ingen ved det måske endnu, men en tvivl har rejst sig; For er det kunstnerisk niveau godt nok? Skabes der nok film, der udfordrer på den kunstneriske front? Har dansk film stadig en levende, kunstnerisk ånd?
Om det rent faktisk er tilfældet, forsøger vi ikke at svare på akkurat her og nu. Det kan nemt blive en dårlig vane at råbe krise med jævne mellemrum, så hvorfor ikke tage krisen på os som en vedvarende gave? Den tvivl og sunde selvkritik, der skaber udvikling, og i stedet for at råbe krise fra tid til anden, have en vedvarende dialog om vores situation som branche. Aldrig stille os tilfreds med business as usual, hygge os på laurbærrene og lade bedste beskub klare ærterne. Det siger måske næsten sig selv, men desværre er det selvsagte ikke altid noget, der sker af sig selv.
Med baggrund i den nylige diskussion om det kunstneriske niveau, samt en række facebook-diskussioner om støtte-, distributions og produktionssystemernes betydning for ligestilling, diversitet og talentfremme, blev det klart for os, at vi savnede et rum for den vedvarende, åbne dialog om alt det, som har betydning for vores fælles, skabende miljø som branche.
En af de først forhindringer for åben, kritisk dialog er ofte frygten for hvilke konskvenser, det kan have for ens virkemuligheder; “Hvis jeg kritiserer DFI, risikerer jeg så ikke at kunne få støtte?” eller “Hvis jeg får ry for at være kritisk, ender jeg så isoleret i branchen?” Frygt i enhver afskygning lægger en dæmper på åben udveksling, og dermed på mulighederne for nye erkendelser. Vi kommer til på forskellige måder at slå nogle slag for et mere frygtløst miljø. Og vi håber, du vil være med til det.
Derfor handler Copenhagen Spirit også meget om hvilken ånd, vi alle kunne ønske os i branchen. Da Niels Bohr i sin tid skabte et unikt fællesskab blandt fysikere i København, hvor mange nye erkendelser opstod, blev meget af æren tillagt den særlige ånd, som herskede – som blev kaldt københavnerånden – og fremelskede en hidtil uset åbenhed og udveksling blandt forskerne og i miljøet omkring dem, der også var et miljø, hvor forholdet til kunsten, familierne, børnene og naturen var væsentligt. Det er for os et forbillede og årsagen til bloggens navn.
Vi kommer til at invitere forskellige mennesker – i og uden for branchen – til at lave indlæg, give deres erfaring videre, kommentere på branchens forhold eller fortælle deres historier i interviews. I sagens natur vil det være folk, vi kender eller kender til, men det er magtpåliggende for os, at denne blog er for alle – så hiv fat i os med bud på emner, personer eller dine egne vinkler og erfaringer. Også hvis du synes, du er uenig med os. Ja, netop især hvis du er uenig med os, for hvis vi ellers tør mødes i vores uenighed, kan vi måske alle blive lidt klogere.
For at det kan lade sig gøre, kræver det mod og disciplin. Til at være saglig; at gå efter sagen og ikke manden. Til ikke at tage alt for meget, alt for personligt. Til at lade sig være åben overfor at ændre standpunkt, ved at diskutere, ikke for vinde, men for at blive klogere. Til at skelne mellem subjektivt og objektivt, følelser og logik – og tillade begge dele, for de har hver deres berettigelse. Vi påstår ikke, at det er et mod og en disciplin, vi selv besidder fuldt ud, men vi forpligter os på at efterstræbe det – både i vores egne indspark og i vores redaktion og moderation af Copenhagen Spirit.
Vi stiler efter at have et nyt redaktionelt indslag en gang om ugen, som måske og forhåbentligt kan afføde frugtbar diskussion på bloggen. Vi opfordrer til at alle i udgangspunktet forsøger at holde sig nogenlunde til emnet, så diskussionerne ikke løber i sytten retninger, men måske kan føre frem til nye erkendelser. Til gengæld må nye emner og diskussioner meget gerne gå nye retninger – og gerne inspireret af de tidligere diskussioner.
I det første indslag lægger vi ud med at interviewe tidl. kulturminister Uffe Elbæk. Han vil fortælle om sine erfaringer fra sit møde med embedsværkets kultur, der er langt mere rigidt og hierarkisk end den organisationskultur Uffe Elbæk selv praktiserer. Hvordan spændte det møde af? Er det muligt at ændre på magtens logik eller ender det altid som i den gamle, men ikke uaktuelle BBC-serie “Javel, hr. minister!”?
Velkommen til alle – og tak for at have læst så langt som her til. Skulle du ønske at fortsætte med at følge Copenhagen Spirit – måske endda lade din egen stemme lyde i debatten – så vær beredt på at tage harmonisk enighed i samme ånd som konfliktfyldt uenighed.
Nønne K. Rosenring
Troels Chr. Jakobsen
Om det rent faktisk er tilfældet, forsøger vi ikke at svare på akkurat her og nu. Det kan nemt blive en dårlig vane at råbe krise med jævne mellemrum, så hvorfor ikke tage krisen på os som en vedvarende gave? Den tvivl og sunde selvkritik, der skaber udvikling, og i stedet for at råbe krise fra tid til anden, have en vedvarende dialog om vores situation som branche. Aldrig stille os tilfreds med business as usual, hygge os på laurbærrene og lade bedste beskub klare ærterne. Det siger måske næsten sig selv, men desværre er det selvsagte ikke altid noget, der sker af sig selv.
Med baggrund i den nylige diskussion om det kunstneriske niveau, samt en række facebook-diskussioner om støtte-, distributions og produktionssystemernes betydning for ligestilling, diversitet og talentfremme, blev det klart for os, at vi savnede et rum for den vedvarende, åbne dialog om alt det, som har betydning for vores fælles, skabende miljø som branche.
En af de først forhindringer for åben, kritisk dialog er ofte frygten for hvilke konskvenser, det kan have for ens virkemuligheder; “Hvis jeg kritiserer DFI, risikerer jeg så ikke at kunne få støtte?” eller “Hvis jeg får ry for at være kritisk, ender jeg så isoleret i branchen?” Frygt i enhver afskygning lægger en dæmper på åben udveksling, og dermed på mulighederne for nye erkendelser. Vi kommer til på forskellige måder at slå nogle slag for et mere frygtløst miljø. Og vi håber, du vil være med til det.
Derfor handler Copenhagen Spirit også meget om hvilken ånd, vi alle kunne ønske os i branchen. Da Niels Bohr i sin tid skabte et unikt fællesskab blandt fysikere i København, hvor mange nye erkendelser opstod, blev meget af æren tillagt den særlige ånd, som herskede – som blev kaldt københavnerånden – og fremelskede en hidtil uset åbenhed og udveksling blandt forskerne og i miljøet omkring dem, der også var et miljø, hvor forholdet til kunsten, familierne, børnene og naturen var væsentligt. Det er for os et forbillede og årsagen til bloggens navn.
Vi kommer til at invitere forskellige mennesker – i og uden for branchen – til at lave indlæg, give deres erfaring videre, kommentere på branchens forhold eller fortælle deres historier i interviews. I sagens natur vil det være folk, vi kender eller kender til, men det er magtpåliggende for os, at denne blog er for alle – så hiv fat i os med bud på emner, personer eller dine egne vinkler og erfaringer. Også hvis du synes, du er uenig med os. Ja, netop især hvis du er uenig med os, for hvis vi ellers tør mødes i vores uenighed, kan vi måske alle blive lidt klogere.
For at det kan lade sig gøre, kræver det mod og disciplin. Til at være saglig; at gå efter sagen og ikke manden. Til ikke at tage alt for meget, alt for personligt. Til at lade sig være åben overfor at ændre standpunkt, ved at diskutere, ikke for vinde, men for at blive klogere. Til at skelne mellem subjektivt og objektivt, følelser og logik – og tillade begge dele, for de har hver deres berettigelse. Vi påstår ikke, at det er et mod og en disciplin, vi selv besidder fuldt ud, men vi forpligter os på at efterstræbe det – både i vores egne indspark og i vores redaktion og moderation af Copenhagen Spirit.
Vi stiler efter at have et nyt redaktionelt indslag en gang om ugen, som måske og forhåbentligt kan afføde frugtbar diskussion på bloggen. Vi opfordrer til at alle i udgangspunktet forsøger at holde sig nogenlunde til emnet, så diskussionerne ikke løber i sytten retninger, men måske kan føre frem til nye erkendelser. Til gengæld må nye emner og diskussioner meget gerne gå nye retninger – og gerne inspireret af de tidligere diskussioner.
I det første indslag lægger vi ud med at interviewe tidl. kulturminister Uffe Elbæk. Han vil fortælle om sine erfaringer fra sit møde med embedsværkets kultur, der er langt mere rigidt og hierarkisk end den organisationskultur Uffe Elbæk selv praktiserer. Hvordan spændte det møde af? Er det muligt at ændre på magtens logik eller ender det altid som i den gamle, men ikke uaktuelle BBC-serie “Javel, hr. minister!”?
Velkommen til alle – og tak for at have læst så langt som her til. Skulle du ønske at fortsætte med at følge Copenhagen Spirit – måske endda lade din egen stemme lyde i debatten – så vær beredt på at tage harmonisk enighed i samme ånd som konfliktfyldt uenighed.
Nønne K. Rosenring
Troels Chr. Jakobsen
Tillykke med jeres initiativ! Det bliver spændende at følge! Jeg håber mange tør og vil byde ind med deres uforbeholdne meninger. Modet til at turde, giver evnen til at kunne! Hep!!
SvarSletKære Kim – tak for lykønskninger. Nogle af os er jo født med/eller har været så heldige at beholde det naturlige mod, mens andre (som jeg) har måtte genfinde det – og derfor kan jeg helt heppe med på at modet giver evnen til at kunne.
SletKH Troels
Det ser meget spændende ud! Jeg glæder mig til at følge bloggen og forhåbentlig også give mit indspark til debatten, der hvor jeg finder det relevant og konstruktivt. :)
SvarSletKære Morten – tak for din udmelding og for at følge med – du melder dig bare på banen, når du har lyst. Vi kan rigtig godt lide 'konstruktivt' :)
SletKH Troels